nav-Id: 1563478 - doc-Id:
/ Press & News / Press releases / Bedre syn med Biometric Intelligent Glasses (Danish Version)

Press News

 

22.10.2020 // Category: Public Press


Bedre syn med Biometric Intelligent Glasses (Danish Version)



Munich, October 2020. Alle øjne er forskellige. Men alligevel har man ind til i dag stort set ignoreret dette faktum i fremstillingen af brilleglas. Især for progressive brilleglas betyder reduktionen til et par enkelte måleværdier, at kun to procent af de fremstillede brilleglas rent faktisk passer perfekt til det enkelte øje, så brillebæreren kan udnytte sit synspotentiale fuldt ud. Med sin innovative filosofi ”B.I.G. Vision® for all” gør Rodenstock som den første brilleglasproducent det muligt at opmåle hvert enkelt øje præcist og fremstille de mest præcise brilleglas (Biometric Intelligent Glasses) på markedet ved at bruge de omfattende data, der er indhentet på baggrund af tusindvis af målepunkter for hvert individuelle øje.


Omfattende opmåling af øjet som grundlag for Biometric Intelligent Glasses
"Vi er den eneste brilleglasproducent, som laver en biometrisk model af hele øjet. Det omfatter øjets synsstyrke og flere tusinde datapunkter", fortæller Anders Hedegaard, CEO for Rodenstock-koncernen. "De bliver opmålt af optikeren med vores DNEye®-scanner og anvendes direkte i produktionen af det enkelte brilleglas." På grundlag af disse data genererer Rodenstock en biometrisk øjenmodel for at finde frem til det enkelte øjes centrum med skarpt syn. Det fremstillede brilleglas giver på den måde knivskarpt syn uanset vinkel og synsretning, både ude i periferien, på kort, mellemlang og lang afstand.


98 % af alle progressive brilleglas passer ikke optimalt til brillebrugerens øjne
"Gennem lang tid har optikbranchen været tilfreds med at undersøge øjet ved hjælp af en forenklet standardmodel – uden at se på det individuelle øje. Derfor fremstilles næsten alle progressive brilleglas i dag ud fra faste parametre, som kun gælder for en meget lille procentdel af brillebærerne i verden. Det har medført, at 98 % af brillebærerne med progressive brilleglas har brilleglas, der ikke passer perfekt til deres øjne", fortæller dr. Dietmar Uttenweiler, leder af afdelingen for forskning og udvikling samt strategisk markedsføring af brilleglas hos Rodenstock. Eksempelvis passer standardværdien for øjets længde kun til 14 % af alle øjne, for lang- og nærsynethed er det 27 %, for bygningsfejl 16 % og for øjenkammerets dybde 25 %. Hvis du tager højde for alle disse værdier samlet set, passer standardmodellen for øjne kun i 2 % af tilfældene. Det betyder, at det kun er 2 % af brillebærere med progressive brilleglas, der udnytter deres fulde synspotentiale.


B.I.G. Vision® giver bedre livskvalitet
B.I.G. Vision® med DNEye®-teknologi fra Rodenstock giver en dynamisk og naturlig synsoplevelse. Biometric Intelligent Glasses tilpasses præcist til øjet og giver op til 40 % skarpere syn på kort og mellemlang afstand og et 8,5° bredere felt med skarpt syn på kort afstand. I en schweizisk undersøgelse fortalte en høj procentdel af de adspurgte brillebærere, at de havde oplevet store fordele ved at bruge Biometric Intelligent Glasses: 88 % af de adspurgte synes, de kan se mere komfortabelt med deres DNEye®-optimerede brilleglas end med deres gamle briller, 92 % synes, de ser bedre end før, og 84 % synes, de har fået bedre kontrastsyn.


Om Rodenstock:
Rodenstock-koncernen er en af verdens førende producenter af kvalitetsbrilleglas til optikerbranchen. Med filosofien "B.I.G. VISION® FOR ALL
– Biometric Intelligent Glasses" står brilleglasproducenten over for et paradigmeskift inden for individuelle progressive brilleglas. Virksomheden, der blev grundlagt i 1877 med hovedkvarter i München, Tyskland, har omkring 4.900 medarbejdere i hele verden samt salgsafdelinger og distributionspartnere i over 85 lande. Rodenstock har 14 produktionsafdelinger i 13 forskellige lande.


Du kan læse mere på www.rodenstock.com/press

Du kan også gå ind på:
facebook.com/Rodenstock/
www.youtube.com/RodenstockGroup
www.instagram.com/rodenstock_official/
www.linkedin.com/company/Rodenstock-Group

Press Contact:
Rodenstock GmbH
Sandra Wenz-Kaytan
Sandra.Wenz-Kaytan@rodenstock.com
Tel: +49 89/7202-684